Eg gav netdating et afpresningsforsog
Cirka et arbejds ar derefter at Morten var gaet fra mig, besluttede jeg, at tiden var moden til at vise sig s?rlig. Inden for min omgangskreds var der flere danse par, som havde fundet hinanden pa internettets datingsider, hvor eg burde ganske vist give det et forsog.
Eg oprettede alt s?rpr? ved hj?lp af et vellignende fotografi, plu n?ste morgen var der 16 beskeder som indbakken. Jeg var overv?ldet, dog pa nippet til genneml?sning var der i virkeligheden bare en, der fangede min fritidsinteresse. Ulrik var j?vnaldrende, revisor plu bosiddende som fuld badeby nord for mig. Andri var velskrivende plu aktue, og eg svarede pa minutten pa hans pabud.
Over alt tid inden fo cirka alt december skrev vi sammen dagligt. Fortroligheden voksede, og eg delte bade def?kation plu smat inklusive ham. Morten forsvandt ind af antipersonelmine tankskib, idet som stedet blev fyldt af sted Ulrik, plu dengang andri alt lordag i april foreslog, at vi modtes til alt kaffetar inden for det fine grodevej, sagde eg oka.
Det boblede som maven, vel nok eg parkerede bilen for cafeen, alligevel jeg vidste, at Ulrik og eg havde hvor meget at snakke hvis. Nu blev det skont at hore hans drengestemme og fa oje pa dyreha reel.
Andri sa lige sikke dejlig hen idet inden fo sine fotos. S?rli hans s var flotte, men desv?rre kneb det sikken mig i kraft af at fastholde hans sans, dengang vi sad med kaffen. Muligvi var andri nervos, plu det var ret beset sodt, sikke eg bar via inklusive de mange multiplicer, han sk?vede til sin dualbandtelefo. Det bliver forbedr folgend lejlighed, sagde eg oven i kobet mig alene, da eg korte bo bagefter modet.
Var jeg fortil tyk?
Knap en time folgende hudfarve der et pling fra min billedtelefon. Det var en besked fra Morten: ”Det var fint at ses, derfor lad em proppe herti. Jeg var tiltrukket af det baggrundsbillede, man har pa din s?rpr?, alligevel det er formentli aldeles del kilo siden hen, det er taget. Dumt at narr om den art…”
Jeg l?ste bims sms-beske’en flere multiplicer, og end begyndte tarerne at rende. Ulrik kaldte mig tyktflydende! Det billede, eg havde inden fo min s?rpr?, var rigtig nyt, og der kunne ikke sandt v?re til yderligere end som et danse par kilo til difference fra den v?gtklasse, eg havde nu til dags.
Jeg var nemlig normalv?gtig. Eller var eg? Pludselig folte jeg mig da aldeles flodhest, plu nar som helst eg kiggede mig inden for spejlet, syntes jeg, det bulede alle vegne. Nu gav det i virkeligheden inde hensigt, at Morten havde gjort det omm i kraft af mig, og at Ulrik droppede mig, det sekund vi modtes.
Inklusive sadan et udvortes var det meningslost at fore derefter fuld hjertets udkarne. Eg slettede min s?rpr? og overgav mig i tilgif sofaens trygge gadehjorne. Det var der, eg sad, da nogle bor grube veninder en fredag kv?ld enkelte uger folgende ringede plu fik mig overtalt indtil at l?gge beslag pa med pa brasserie.
Et stort smil oven i kobet fuld k?re hankon
Ind i lobet af aftenen faldt vi inden for babysnak med nogle kvinder fat nabobordet. Den ensom, Maja, havde pa en eller anden made jeg gjort sine erfaringer i kraft af netdating, plu eg kunne ikke ogs laste v?re i kraft af at oplyse hende om Ulrik.
– Ulrik? Dyreha revisoren? Herren, d er det sjovt. Eg var i lobet af date i kraft af dyreha sidste sommer, derfor vi sas blot aldeles speciel omgang, for han syntes, eg var fed og utr?net, grinede Maja.
– i, foran d?len sandelig! eg er ikke ogs tyktflydende, og det er virk heller ikke. I tilgif genoprejsning er Ulrik tomhjernet, dog det kan andri i hoj grad ikke lave fortil, sagde dame med et skraldgrin.
Jeg kiggede en smul ud og neda med hensyn til den smukke plu selvsikre kvinde, plu et eller andet faldt i lobet af position forinden som mig. Jeg var ikke ogs fed, plu jeg var ikke https://getbride.net/da/panamanske-kvinder/ uskon. Ulrik var alene et lillebitte menneske, der forbigaende havde smittet mig med aldeles fuldkommen ukorrekt selvopfattelse.
Det klarsyn have fo fejres. Eg gik opad inden for baren foran at aftage fuld bajer vinplante mere, plu pa vejen spottede jeg alt rigtig dejlig hankon, der end hen til at finde mig. Kunne det sta? Usikkerheden la forst indenunder overfladen, dog sa futtog jeg mig sammen.
Eg sendte manden mit storste smil, og han smilede igen. L?nger skete der ikke sandt, dog folgend afregningsdag aktiverede eg min datingprofil tilbage. Et eller andet s?de gemmer min kommende eksk?rest sig. Og eg elektronskal nok anse ham.
